Komplet planteguide
Udforsk planter efter sværhedsgrad, sæson og mere. Find den perfekte plante til dig.
Sværhedsgrad
Planter efter by
🗺️ Planter efter by3681 planter fundet
Viser 3313-3348 af 3681
Spinat
Spinacia oleracea
Spinat (Spinacia oleracea) er en etårig urteplante i amarantfamilien (Amaranthaceae), dyrket for sine næringsrige, kødfulde, mørkegrønne blade. Det er en køligtsæsonafgrøde kendt for sin høje næringstæthed, særligt jern, vitaminerne A, C og K samt folinsyre.
Snedrivebusk
Spiraea × vanhouttei
Snedrivebusk (Spiraea × vanhouttei) er en løvfældende prydbusk fra rosenfamilien (Rosaceae). Det er en hybridart, der er opstået ved at krydse Spiraea trilobata og Spiraea cantoniensis. Busken vokser i en vaseformet facon, og grenene buer smukt nedad. Om foråret dækkes grenene af tætte, hvide blomsterskærme, så hele busken minder om et brudeslør. Planten er kendt for sin robusthed: den tåler frost, tørke og næringsfattig jord. Planten er særdeles velegnet som hæk, til masseplantning eller som en smuk solitærbusk i haven.
Birkebladet spiræa
Spiraea betulifolia
Birkebladet spiræa (Spiraea betulifolia) er en kompakt, løvfældende busk fra rosenfamilien (Rosaceae), der stammer fra de kolde tempererede skove i det vestlige Nordamerika og dele af Østasien. Den danner en tæt, afrundet busk med tynde grene dækket af ovale, takkede blade, der minder om birkeblade. I slutningen af foråret og om sommeren producerer den rigelige mængder af flade halvskærme med små hvide blomster, som tiltrækker bier og sommerfugle, efterfulgt af et efterårsløv i intense nuancer af rød, orange og bordeaux. Den kræver minimal vedligeholdelse, er meget vinterhårdfør og anvendes i vid udstrækning i bede, som bunddække eller i uformelle hække.
Billards spiræa
Spiraea billardii
Billards spiræa (Spiraea × billardii) er en hybridbusk, der opstod som en krydsning mellem de vildtvoksende arter Spiraea douglasii og Spiraea salicifolia. Det er en opretvoksende, tæt forgrenet løvfældende busk, der kan blive op til 2,5 meter høj og næsten lige så bred. I juli-august blomstrer den med rige, aflange lyserøde blomsterklaser, som tiltrækker sommerfugle og bier. Planten er meget vinterhårdfør og passer perfekt til det nordiske haveklima.
Douglas-spiræa
Spiraea douglasii
Spiraea douglasii, kendt som Douglas-spiræa, er en løvfældende busk hjemmehørende på Nordamerikas stillehavskyst, fra Alaska til Californien. Den vokser til en højde på mellem 90 cm og 1,8 m, med fløjlsagtige stængler, og producerer tætte, kegleformede toppe med dybrosa blomster i forsommeren. Planten er tilpasset flodbredder, moser og vådområder, og denne hurtigvoksende plante spreder sig via jordstængler og danner tætte krat, hvilket gør den velegnet til erosionskontrol og genopretning af vilde habitater.
Japansk spiræa
Spiraea japonica
Japansk spiræa (Spiraea japonica) er en løvfældende busk i rosenfamilien (Rosaceae), der stammer fra Østasien, især Japan, Kina og Korea. Den danner en tæt, afrundet busk og blomstrer om sommeren med rigelige lyserøde eller hvide blomsterskærme. Den hårdføre og letpassede art er ideel til havebeplantning og som hæk.
Pilebladet spiræa
Spiraea salicifolia
Pilebladet spiræa (Spiraea salicifolia) er en opretvoksende, tæt og hurtigvoksende busk i rosenfamilien, kendt for sine smalle, pilelignende blade og lyserøde eller hvide, akslignende blomsterstande. Den blomstrer rigeligt hele sommeren og er meget vinterhårdfør (USDA-zoner 4a–8b), hvilket gør den ideel til nordiske forhold. Planten spreder sig effektivt via rodskud og danner tætte krat, hvorfor den også anvendes som bunddække og til erosionskontrol på fugtige skråninger.
stor andemad
Spirodela polyrhiza
Stor andemad (Spirodela polyrhiza) er en lille, fritflydende vandplante fra Arum-familien (Araceae, underfamilie Lemnoideae). Dens runde til æggeformede løvblade (kaldet fronder) er kun 2-10 mm store, med en frisk grøn overside og en rødbrun underside. Til forskel fra beslægtede andemadsarter vokser der 7 til 21 tynde rødder fra hver fronde (i stedet for den sædvanlige ene rod), hvilket gør det nemt for den at flyde på overfladen af stillestående eller langsomt rindende vand og danne tætte tæpper. Den formerer sig hovedsageligt vegetativt ved knopskydning af nye fronder fra moderplanten og blomstrer kun sjældent. Om efteråret danner den såkaldte turioner — stivelsesrige hvileknopper, der synker til bunden og overvintrer der, for derefter at flyde op og spire igen om foråret, når vandtemperaturen når omkring 15 °C. Det er en af de hurtigst voksende blomstrende planter i verden og findes vildt over næsten hele kloden.
Gul mombinblomme
Spondias mombin
Gul mombinblomme (Spondias mombin) er et tropisk træ i sumak-familien (Anacardiaceae), hjemmehørende i det tropiske Amerika, herunder Antillerne, Mellemamerika og Sydamerika. Det vokser hurtigt op til 25 meters højde med en bred, uregelmæssig krone og løvfældende løv. Dens små, æggeformede og gule frugter er spiselige og bruges i vid udstrækning til juice, sorbet og marmelade i hele den tropiske region.
Rød Mombin
Spondias purpurea
Rød Mombin (Spondias purpurea) er et hurtigt voksende løvfældende tropisk frugttræ i familien Anacardiaceae, hjemmehørende i Mellemamerika og Mexico. Det kan nå op til 15 meters højde og er værdsat for sine små, aromatiske røde eller lilla frugter med en sød-syrlig smag. Træet fælder sine blade i tørtiden og blomstrer og sætter ofte frugt, inden de nye blade springer ud om foråret. Det er stærkt tørketolerant, når det er etableret, og er et uundværligt frugttræ i hele Mesoamerika.
Præriedropfrø
Sporobolus
Sporobolus er en slægt af prydgræsser i Poaceae-familien, med omkring 150-200 arter fordelt over tempererede, tropiske og subtropiske regioner. Den mest værdsatte prydart er Sporobolus heterolepis (Præriedropfrø), som danner tætte, buede tuer af trådlignende blade, der er strålende grønne om sommeren og skifter til gyldne og orange toner om efteråret. I sommer- og efterårsperioden producerer den luftige toppe af rosa og brunlige blomster med en karakteristisk duft. Det er en meget robust plante, der tåler tørke, næringsfattig jord og lerjord, hvilket gør den ideel til præriehaver og naturalistiske bede.
Lammeøre
Stachys
Lammeøre (Stachys byzantina) er en lavtvoksende, tæppedannende staude i læbeblomstfamilien (Lamiaceae), der er kendt for sine iøjnefaldende sølvhvide, tæt uldne blade, som føles bløde som fløjl. Planten stammer fra Tyrkiet, Armenien og Iran og trives i solrige, tørre havebede. Den er elsket i landbohaver, sansehaver og tørkeresistente landskaber. Den frembringer oprette aks med små rosa-lilla blomster i slutningen af foråret og sommeren, selvom den primært dyrkes for sit karakteristiske, teksturerede løv.
Lammets Øre
Stachys byzantina
Stachys byzantina er en flerårig urteplante, der er berømt for sine blade, som er tæt dækket af silkebløde hvide hår, der giver den en fløjlsagtig tekstur og en unik sølvfarvet farvetone. Den er hjemmehørende i Mellemøsten og danner tætte, lave matter, hvilket gør den til en fremragende bundplante. Om sommeren producerer den oprejste stængler med små lilla blomster, selvom den primært dyrkes for sit eksotiske løv, der ligner lammets ører.
Blåaks
Stachytarpheta cayennensis
Blåaks (Stachytarpheta cayennensis) er en tropisk halvbusk hjemmehørende i Amerika, tilhørende jernurtfamilien (Verbenaceae). Den producerer lange blomsteraks med sarte blå-lilla blomster, der tiltrækker sommerfugle, bier og kolibrier. Det er en robust, hurtigvoksende plante, der er meget brugt i tropiske haver, som kantplante og som en populær lægeplante i Brasilien.
Zulu Kæmpe
Stapelia gigantea
Stapelia gigantea, almindeligvis kendt som Zulu Kæmpe eller Ådselsblomst, er en slående sukkulente hjemmehørende i Sydafrika. Den producerer enorme stjerneformede blomster på op til 30 cm i diameter med et karakteristisk rødbrunt og cremefarvet mønster. Blomsterne udsender en ådsellignende lugt for at tiltrække fluer til bestøvning. Dens bladløse, ribbede sukkulente stængler vokser i tætte klynger og bliver rødviolette i kraftigt sollys.
Søstjerne Blomst
Stapelia grandiflora
Stapelia grandiflora, almindeligt kendt som Søstjerne Blomst eller Ådselsplante, er en fascinerende sukkulente hjemmehørende i Sydafrika. Den producerer iøjnefaldende stjernefomede blomster på op til 25 cm i diameter, dækket af fine hår. Blomsterne udsender en ådselslignende lugt for at tiltrække fluer som bestøvere, hvilket gør den til en bemærkelsesværdig botanisk kuriositet og en eftertragtet plante blandt sukkulentsamlere.
Søstjerne Blomst
Stapelia hirsuta
Stapelia hirsuta er en iøjnefaldende sydafrikansk sukkulente, kendt for sine fløjlsbløde, firerkantede stængler og ekstraordinære stjernformede blomster, der kan blive op til 15 cm i diameter. Blomsterne varierer fra mørkerød til purpurbrun og er dækket af fine hår, som udsender en ubehagelig lugt for at tiltrække fluer som bestøvere – en fascinerende evolutionær tilpasning. Den er hjemmehørende i Kapprovincen i Sydafrika og trives i stenede, tørre omgivelser, og er en taknemlig stueplante for sukkulententusiaster.
Fuglegræs
Stellaria
Stellaria er en slægt med omkring 120 lavtvoksende urteagtige planter i nellikefamilien (Caryophyllaceae), bedst kendt gennem sin mest almindelige og udbredte art, Stellaria media, eller almindelig fuglegræs. Denne spredende, tæppedannende etårige plante producerer bløde ovale blade og små stjerneformede hvide blomster (dens slægtsnavn kommer fra det latinske "stella", der betyder stjerne). Fuglegræs trives under kølige, fugtige forhold og er en af de hurtigst voksende planter i tempererede haver, der ofte blomstrer og sætter frø inden for uger efter spiring. Den er naturaliseret næsten over hele verden og værdsættes både som en næringsrig vild spise og som en traditionel hudlindrende urt, selvom gartnere ofte behandler den som ukrudt.
Almindelig Fuglegræs
Stellaria media
Stellaria media, almindeligvis kaldet fuglegræs, er en lavtvoksende, krybende etårig (eller vinteretårig) plante, der stammer fra Europa og nu er naturaliseret over hele verden. Den danner bløde tæpper af små ovale blade og bittesmå hvide stjerneformede blomster og trives i kølig, fugtig, forstyrret jord såsom havebede, græsplæner og drivhuse. Fuglegræs er værdsat både som bunddække i landbohaver og som en af de mest populære vilde spiselige og medicinske ukrudtsplanter, og den vokser og blomstrer næsten året rundt i tempererede klimaer.
Hjernekaktus
Stenocactus phyllacanthus
Stenocactus phyllacanthus er en lille, solitær, kugleformet til kort-cylindrisk kaktus, der stammer fra højørkenens buskads i det centrale og nordlige Mexico (Aguascalientes, Guanajuato, Hidalgo, Jalisco, Nuevo León, Querétaro, San Luis Potosí og Zacatecas), typisk fundet i 1.700 til 2.800 meters højde. Den overstiger sjældent 15 cm i højden og 10 cm i diameter og er højt værdsat af samlere for sine dramatisk bølgede, papirtynde ribber kronet med tætte totter af fine torne. Om foråret og sommeren bærer den tragtformede, gulhvide blomster med rødbrune svælg nær toppen. Den er langsomtvoksende og fordringsløs, hvilket gør den til en af de letteste Stenocactus-arter at få i blomst under dyrkning.
Orgelpibekaktus
Stenocereus
Stenocereus er en slægt af store søjleformede, buskede eller træagtige kaktusser, der stammer fra ørkenerne i Mexico og det sydvestlige USA. Den mest kendte art, Stenocereus thurberi (orgelpibekaktus), danner klynger af tynde, oprette stængler, der vokser fra en kort stamme og minder om piberne i et orgel. Dens ribbede og tornede stængler kan blive op til 8 m høje og 3,5 m brede og producerer hvide natblomstrende blomster efterfulgt af søde, spiselige frugter dækket af torne.
Grå orgelkaktus
Stenocereus griseus
Stenocereus griseus, kendt som grå orgelkaktus eller pitaya, er en imponerende søjlekaktus hjemmehørende i Mexico og Caribien. Den kan blive op til 9 meter høj, med hvide natblomstrende blomster og spiselige røde frugter, der er meget værdsatte. Det er en tørkeresistent art, ideel til tørre haver og sukkulentsamlinger.
Grå orgelkaktus
Stenocereus pruinosus
En mexicansk søjlekaktus med langsom til moderat vækst, kendetegnet ved grågrønne, forgrenede stængler dækket af et fint hvidligt vokslag og gule torne, hvilket giver den et "spøgelsesagtigt" udseende. Den stammer fra tørre områder i Mexico og producerer store, hvide tragtformede blomster, der åbner sig om natten om sommeren, efterfulgt af søde og spiselige pitaya-frugter, som er højt værdsat lokalt.
Sankt Augustin Græs
Stenotaphrum secundatum
Sankt Augustin Græs (Stenotaphrum secundatum) er et hurtigt voksende varmesæsons-plænegræs, der er hjemmehørende i Mexicogolf-regionen og bruges i vid udstrækning til private og kommercielle plæner i tropiske og subtropiske klimaer. Det danner et tæt, kraftigt tæppe med god tolerance over for delvis skygge og salt eksponering ved kysten.
Stephania
Stephania
Stephania er en slægt af caudiciforme slyngplanter i Menispermaceae-familien, hjemmehørende i de tropiske skove i Sydøst- og Østasien. Den er højt værdsat af samlere for sin opsvulmede, kartoffellignende caudex – en træagtig knold, der lagrer vand, og som kan tage årtier om at nå en diameter på næsten 30 cm. I hver vækstsæson skyder tynde klatrestængler frem fra caudexen og folder runde, skjoldformede blade ud, indtil planten går i dvale, når temperaturerne falder. Under vinterhvilen koncentrerer planten sin energi på langsomt at gøre caudexen tykkere, hvilket gør den til både et skulpturelt element og en unik stueplante.
Stephania Erecta
Stephania erecta
Stephania erecta er en fascinerende tropisk plante med oprindelse i Thailand og Sydøstasien, værdsat for sin unikke kartoffelformede, træagtige caudex (knold), hvorfra elegante, slanke stængler og peltate (skjoldformede) blade vokser frem. Planten gennemgår en naturlig dvaleperiode, hvor den taber bladene om vinteren og skyder kraftigt igen om foråret, hvilket gør den til et fængslende samtaleemne for enhver plantesamler.
Duftranke
Stephanotis floribunda
Stephanotis floribunda (duftranke) er en stedsegrøn klatreplante i singrønfamilien (Apocynaceae), der stammer fra Madagaskars tropiske regnskove. Dens stjerneformede, snehvide og voksagtige blomster er kendetegnet ved en intens, sød duft og viser sig om foråret og sommeren. Plantens kraftige ranker kan klatre 4–6 meter ved hjælp af et espalier eller en støtte. Den har opnået verdensberømmelse som bryllupsblomst – Grace Kelly brugte den endda i sin brudebuket. Indendørs dyrkning er en udfordring: den er følsom over for temperatursvingninger, direkte sollys og vandingsfejl.
Tropisk Kastanje
Sterculia
Sterculia er en slægt af tropiske og subtropiske træer i familien Malvaceae, der omfatter over 150 arter udbredt i Afrika, Asien og Australien. Bemærkelsesværdige arter inkluderer Sterculia foetida (Java-Oliven) og S. quadrifida, der værdsættes for deres tømmer, medicinske egenskaber og prydværdi. Nogle arter bærer spiselige frø og har i århundreder været anvendt i traditionel medicin.
Læderporesvampe
Stereum
Stereum, kendt som læderporesvampe, er en slægt af trænedbrydende svampe, der danner flade eller hyldeformede frugtlegemer på dødt træ. De er kendetegnet ved deres glatte underside uden porer eller lameller. Disse svampe spiller en afgørende rolle i skovens økosystem ved at nedbryde lignin og derved returnere næringsstoffer til jorden. Visuelt imponerer de ofte med koncentriske zoner i nuancer af brun, orange eller grå.
Høstkrokus
Sternbergia lutea
Sternbergia lutea er en lille middelhavs-løgplante fra Amaryllis-familien, der dyrkes for sine klare gule, skålformede blomster, som springer ud om efteråret omgivet af mørkegrønne, båndformede blade. Den er hårdfør og vedligeholdelsesfri og naturaliserer sig over tid i stenbede og solrige, veldrænede bede.
Tandstikker-kaktus
Stetsonia coryne
Stetsonia coryne er en stor, trælignende søjlekaktus, der stammer fra de højtliggende, tørre regioner i det nordvestlige Argentina, Bolivia, Paraguay og Brasilien. I sit naturlige habitat udvikler den en tyk stamme toppet af mange blågrønne grene med otte til ni ribber, som er bevæbnet med stive sorte eller gulbrune torne, der falmer til hvid med alderen – kilden til dens populære navn. Store, tragtformede hvide blomster åbner sig om natten på modne planter, efterfulgt af kødfulde, spiselige frugter.
Stevia
Stevia rebaudiana
Stevia (Stevia rebaudiana) er en flerårig subtropisk urt fra kurvblomstfamilien (Asteraceae), der stammer fra Paraguay og Brasilien. Den vokser til en højde på ca. 60 cm, har små ægformede til elliptiske blade med fint takkede kanter og producerer om sommeren små hvide rørformede blomster i klaser. Bladene indeholder steviolglycosider – et naturligt sødemiddel, der er op til 300 gange sødere end sukker, hvilket har gjort planten populær over hele verden som et alternativ til sukker.
Fjergræs
Stipa pennata
Fjergræs (Stipa pennata) er en karakteristisk, tueformet flerårig græsart fra de eurasiske stepper, hjemmehørende fra Mongoliet til de ungarske sletter og sandede løss-stepper i Karpaterbækkenet. Den vokser til en højde på 60-90 cm med smalle, oprette blade. Mellem maj og august frembringer den de lange, sølvskinnende og silkeagtige fjerlignende frøhaler, som planten er berømt for, og som bølger karakteristisk i vinden. Det er en art knyttet til beskyttede levesteder og har været et symbol på den ungarske puszta siden den nationale romantik i det 19. århundrede.
Fjergræs
Stipa tenuissima
Stipa tenuissima, almindeligvis kendt som fjergræs, er et flerårigt prydgræs, der danner tætte, afrundede tuer af fine, trådformede lysegrønne blade. Om sommeren producerer den lange, fjeragtige aks, der skifter fra sølvgrøn til creme og derefter gyldenblond, og som bølger ved det mindste vindpust. Den er hårdfør i USDA-zone 7 til 10, når en højde og bredde på 30 til 60 cm, og er særligt værdsat i tørre haver, stenbede og bede i naturalistisk stil.
Stokes' Aster
Stokesia laevis
Stokesia laevis, almindeligt kendt som Stokes' aster, er en flerårig urt med oprindelse i vådområder, lavbundsarealer og fyrresavanner i det sydøstlige USA. Den producerer prangende, kornblomstlignende blomster i nuancer af lavendelblå, lilla, hvid og lyserød, hvilket gør den til et elsket element i naturhaver og landsbyhaver. På trods af dens oprindelse i fugtige levesteder tilpasser den sig bemærkelsesværdigt godt til normale haveforhold og er særligt tørketolerant, når den først er etableret.
Paradisfugl
Strelitzia
Strelitzia er en slægt af iøjnefaldende tropiske planter med oprindelse i Sydafrika, fejret for deres dramatiske åreformede blade og eksotiske blomster. Slægten omfatter den populære Strelitzia reginae (orange paradisfugl) og Strelitzia nicolai (hvid paradisfugl), som begge dyrkes i vid udstrækning som markante indendørs prydplanter.
Find den perfekte plante
Vores planteguide hjælper dig med at finde ideelle arter til dit erfaringsniveau og årstiden.
Gennemse efter Sværhedsgrad, Sæson og Mere
Brug filtrene nedenfor til at indsnævre dette katalog efter plejesværhed, sæson, miljø, eller søg direkte efter navn. Hvert filter fører til en liste, der er tilpasset dine dyrkningsforhold.