Komplet planteguide

Blackjack-eg

Quercus marilandica

Vintereg

Quercus petraea

Vintereg (Quercus petraea) er et stort løvfældende træ, der er hjemmehørende i de tempererede skove i Europa. Det kan leve i flere århundreder og nå en højde på op til 40 meter med en bred og afrundet krone. Dens lappede blade og siddende agern (uden stilk) adskiller den fra stilkegen (Quercus robur).

Stilk-eg

Quercus robur

Stilk-eg (Quercus robur) er et stort løvfældende træ, hjemmehørende i Europa og dele af det vestlige Asien, tilhørende bøg-familien (Fagaceae). Det kan overstige 30 meter i både højde og bredde, med en bred og afrundet krone, en robust stamme og dybt furet bark. Det har fået sit navn på grund af de lange stilke, der bærer agernene, en egenskab der adskiller det fra nære slægtninge som vinter-eg (Quercus petraea). Det er et meget langlivet træ, der kan leve i hundreder af år, og det spiller en afgørende økologisk rolle ved at understøtte hundredvis af arter af insekter, svampe og laver.

Nordlig Rød Eg

Quercus rubra

Den nordlige røde eg (Quercus rubra) er et af de mest majestætiske løvfældende træer i det østlige Nordamerika. Den kan overstige 20 meters højde med en bred, afrundet krone og dybt lappede blade, der farves strålende skarlagenrøde, rødbrunlige og karmoisinrøde om efteråret. Den er blandt de hurtigstvoksende ege og er værdsat som prydskyggetræ, vejtræ og vigtigt levested for dyrelivet.

Virginia-eg

Quercus virginiana

Quercus virginiana, kendt som Virginia-eg, er en majestætisk og langlivet stedsegrøn eg, der stammer fra det sydøstlige USA. Den er berømt for sin brede, fejende krone, tykke knudrede stamme og evne til at trives under kystnære forhold. Træerne kan leve i århundreder og vokse til enorme proportioner med vandrette grene, der kan have et spænd, der er bredere end træets højde. Virginia-egen er en nøgleart i det amerikanske syden, som giver levesteder for utallige dyrearter og skygge til hele nabolag.

Sæbebarktræ

Quillaja saponaria

Sæbebarktræet (Quillaja saponaria) er et stedsegrønt træ hjemmehørende i det centrale Chile, med en afrundet krone og skinnende grønt løv, der kan nå en højde på 15 til 20 meter. Bladene er spredte, læderagtige og med næsten hel rand, og i foråret og sommeren producerer det stjerneformede, hvidgrønne blomster, som er meget populære hos bier. Det vokser i tørre klimaer og næringsfattig jord, tåler frost ned til ca. -12 °C og er meget tørkeresistent. Barken er rig på saponiner, som har været brugt i århundreder som naturligt vaskemiddel og i dag anvendes i kosmetik, drikkevarer og som hjælpestof i vacciner.

Rangoon-klatreblomst

Quisqualis indica

Rangoon-klatreblomst (Quisqualis indica) er en kraftfuld tropisk klatreplante hjemmehørende i Sydøstasien, berømt for sine spektakulære trefarveblomster, der magisk skifter farve fra hvid til lyserød til dybrød i løbet af tre dage. Denne hurtigtvoksende liane fra familien Combretaceae kan nå imponerende højder på 8 meter eller mere, hvilket gør den ideel til at dække espalier, pergola, hegn og buer. Ud over sin prydværdi har planten betydelig medicinsk anvendelse i traditionel asiatisk medicin, hvor frø, blade og rødder har været brugt til behandling af tarmparasitter og andre lidelser.

Kinadukke-plante

Radermachera sinica

Kinadukke-planten (Radermachera sinica) er et elegant stedsegrønt træ fra familien Bignoniaceae, hjemmehørende i det sydlige Kina og Taiwan. Den har blanke, fint opdelte dobbeltfinnede blade, der giver den et delikat og blondagtigt udseende. I sit naturlige habitat kan den nå op til 30 meter, men som stueplante vokser den typisk til 1,2-1,8 meter. Den er værdsat for sit dekorative løv og sine luftrensende egenskaber, da den effektivt fjerner giftstoffer som benzen og formaldehyd fra indendørsluften.

Hvid Indigobær

Randia aculeata

Stedsegrøn, tornet busk eller lille træ fra krapfamilien (Rubiaceae), hjemmehørende i tørre kystskove, fyrreskove og klippefremspring i Caribien, Mellemamerika og det sydlige Florida, samt i Colombia og Venezuela. Den har næsten vandrette, tornede grene, tæt og skinnende løv, duftende hvide blomster, der primært dukker op om foråret og sommeren, og hvide, kugleformede frugter med blåligt frugtkød, der traditionelt bruges som farvestof. Den er ekstremt tolerant over for tørke, vind og saltsprøjt, hvilket gør den populær i kystnært landskabspleje.

Persisk Ranunkel

Ranunculus asiaticus

Den persiske ranunkel (Ranunculus asiaticus) er en knoldvækst flerårig plante med oprindelse i Middelhavsområdet og Vestasien, værdsat for sine frodige, flerlags blomster der minder om miniatureroser. Den er et populært valg til afskårne blomsterarrangementer og blomstrer i et bredt farvespektrum, herunder hvid, gul, rød, pink, lilla og orange. Alle dele af planten indeholder protoanemonin og er giftige for mennesker, katte og hunde.

Sardinsk ranunkel

Ranunculus sardous

Sardinsk ranunkel (Ranunculus sardous) er en vinterannuel urt i ranunkelfamilien, hjemmehørende i Europa, Nordafrika og De Kanariske Øer. Den har tæt behårede stængler og blade samt skinnende, gyldengule blomster med fem kronblade, der blomstrer fra det tidlige forår til sommeren. Den er almindelig på fugtige marker, græsgange og forstyrrede områder og betragtes som ukrudt i mange regioner uden for sit naturlige udbredelsesområde.

Vild Radise

Raphanus raphanistrum

Vild Radise (Raphanus raphanistrum) er en hurtigt voksende etårig plante i korsblomstfamilien (Brassicaceae), hjemmehørende i Middelhavsområdet og nu naturaliseret verden over. Den trives i forstyrret jord, langs vejkanter og på landbrugsarealer. Planten producerer karakteristiske firebladede blomster i hvidt, gult eller lyserødt med mørke årer, og dens unge blade og blomsterknapper er spiselige med en pebret smag, der minder om rucola. På trods af at den i mange landbrugsmæssige sammenhænge betragtes som et ukrudt, har den økologisk værdi som bestøverplante og historisk betydning som sultmad.

Radise

Raphanus sativus

Raphanus sativus, almindeligt kendt som radise, er en hurtigt voksende etårig eller toårig grøntsag i familien Brassicaceae. Den stammer fra Asien og har været dyrket i over 2.000 år verden over for sine sprøde, spiselige rødder. Planten danner en roset af finnede blade og producerer hvide til lilla firebladede blomster. Sorterne spænder fra små runde røde typer til lange hvide daikonradiser. Det er en kølig-sæson-afgrøde, der er elsket af gartnere for sin hurtige høst og lette dyrkning.

Raukaua

Raukaua

Raukaua er en lille slægt af stedsegrønne buske og træer i familien Araliaceae, hjemmehørende i New Zealand og det sydlige Sydamerika (Chile og Argentina). Slægten omfatter 6 arter, alle vedplanter med heteroblastisk løv — ungdomsblade adskiller sig ofte markant fra voksenblade. Mest bemærkelsesværdig er R. anomalus, en divaricerende busk med zigzag-formede, sammenfiltrede grene, typisk for New Zealands unikke flora. Māori udvandt historisk aromatisk olie fra R. edgerleyi-blade, som blev brugt medicinsk og rituelt.

Indisk slangerod

Rauvolfia

Rauvolfia er en slægt af stedsegrønne buske i singrønfamilien (Apocynaceae), hjemmehørende i de subtropiske og tropiske regioner i Asien, Afrika og Amerika. Den mest kendte art, Rauvolfia serpentina (indisk slangerod), vokser vildt i de sub-himalayanske områder op til 1000 meters højde og er historisk set blevet dyrket for sine rødder, der er rige på indolalkaloider som reserpin, som anvendes i ayurvedisk medicin og, siden det 20. århundrede, i vestlig farmakologi mod forhøjet blodtryk. Planten producerer små hvid-lyserøde blomster samlet i endestillede blomsterstande og lilla eller sorte bær ved modning.

Rejsendes træ

Ravenala madagascariensis

Ravenala madagascariensis, kendt som Rejsendes træ, er en markant stedsegrøn plante hjemmehørende på Madagaskar, værdsat for sine enorme pagajformede blade, der folder sig ud i en dramatisk vifte, som minder om en påfugls hale. Trods sit populære navn er det ikke en ægte palme, men en nær slægtning til paradisfuglblomsten og bananplanten, tilhørende Strelitziaceae-familien. Modne eksemplarer kan nå en højde på 9 til 15 meter og er ikoniske i tropisk landskabspleje.

Majestetspalme

Ravenea rivularis

Ravenea rivularis, almindeligvis kendt som Majestetspalmen, er en statelig tropisk palme hjemmehørende ved flodbankerne på Madagaskar. Den har yndefulde buede fronder og kan vokse op til 24 meter høj i sit naturlige habitat, selvom den indendørs typisk når 1,8-3 meter. Den er en af de mest populære indendørs palmer på grund af sit elegante, tropiske udseende.

Rebutia

Rebutia canigueralii

Rebutia canigueralii er en lille kuglekaktus, der stammer fra de bjergrige regioner i Bolivia, hvor den vokser mellem klipper og stenet jord i store højder. Den danner kompakte kolonier af sfæriske stængler, der sjældent overstiger 10 cm i højden, dækket af fine, hvidlige radiære torne. Om foråret producerer den talrige iøjnefaldende blomster i nuancer af orange, pink eller rød med et kontrasterende center, som åbner sig omkring bunden af stænglen. Det er en langsomt voksende art, der er højt værdsat af samlere på grund af sin lille størrelse, rigelige blomstring og hårdføre natur.

Rød Kronekaktus

Rebutia minuscula

Rebutia minuscula, almindeligvis kendt som den Røde Kronekaktus, er en lille kugleformet kaktus med hjemsted i de bjergrige egne af Argentina. På trods af at den kun når en højde på 8 cm, fremviser den en imponerende blomsterflor af røde, lyserøde og orange tragtformede blomster fra plantens basis hver forår og sommer. Den betragtes generelt som en af de letteste kaktuarter at dyrke og få til at blomstre indendørs.

Hvid Reseda

Reseda alba

Reseda alba, almindeligvis kendt som hvid reseda, er en etårig eller kortlivet flerårig urt i reseda-familien, hjemmehørende i Middelhavsområdet, det vestlige Asien og Nordafrika. Den bliver op til en meter høj med dybt fligede, smalle blade og tætte, frynsede aks af små hvide blomster, der blomstrer fra sommer til efterår. Selvom den er mindre duftende end sin slægtning Reseda odorata (havereseda), er den værdsat for sin luftige, oprette vækst, lange blomstringsperiode og tiltrækningskraft på bestøvere i landbohaver og vilde haver.

Japanpileurt

Reynoutria

Reynoutria er en slægt af store, kraftige, løvfældende flerårige urter i pileurtfamilien (Polygonaceae), hjemmehørende i Østasien (Japan, Kina, Korea, Taiwan). Slægten er bedst kendt for Reynoutria japonica (Japanpileurt), som er en af verdens mest aggressive invasive planter. Planterne producerer kraftige, bambuslignende hule stængler, der kan nå en højde på 2–4 meter, brede hjerteformede blade og tætte klaser af små cremehvide blomster i sensommeren og efteråret. Rhizomerne er ekstraordinært vedholdende, overlever temperaturer helt ned til -35 °C og er i stand til at gennemtrænge betonfundamenter, vægge og drænsystemer. I sit naturlige udbredelsesområde er slægten værdsat medicinsk — især som Hu Zhang (tigerens stok) i traditionel kinesisk medicin — og unge skud spises som grøntsag.

Bøhmisk pileurt

Reynoutria × bohemica

Reynoutria × bohemica, populært kendt som bøhmisk pileurt eller hybridpileurt, er en ekstremt hurtigvoksende invasiv hybridplante. Den er resultatet af en naturlig krydsning mellem R. japonica (japansk pileurt) og R. sachalinensis (kæmpepileurt), og denne hybrid kombinerer den aggressive vækstkraft fra begge forældrearter. Dens hule og leddelte stængler, der minder om bambus, kan nå en højde på 3 til 5 meter i løbet af en enkelt vækstsæson. Det underjordiske jordstængelsystem (rhizomer) er i stand til at trænge gennem bygningsfundamenter, belægninger og mure, hvilket forårsager alvorlige strukturelle skader. Den er klassificeret som en af verdens hundrede værste invasive arter og er lovmæssigt kontrolleret i flere europæiske lande. Udryddelse kræver gentagne kemiske behandlinger over flere år eller dyb mekanisk opgravning af rhizomerne.

Japansk Pileurt

Reynoutria japonica

Reynoutria japonica, almindeligvis kendt som japansk pileurt, er en meget invasiv flerårig urteplante med oprindelse i Østasien. Den er klassificeret som en af verdens værste invasive arter af IUCN og danner tætte krat, der når op til 3 meters højde, fortrænger den hjemmehørende vegetation og forårsager betydelige strukturelle skader på bygninger, veje og afløbssystemer via sit aggressive jordstengelnetværk.

Kæmpepileurt

Reynoutria sachalinensis

Kæmpepileurt (Reynoutria sachalinensis) er en af verdens mest aggressive invasive planter, hjemmehørende på Sakhalin-øen, i Japan og det østlige Asien. Den producerer tårnhøje hule stængler, der kan overstige 4 meter i højden, med enorme hjerteformede blade på op til 40 cm i bredden. Sidst på sommeren bærer den tætte klaser af bittesmå cremehvide blomster, der tiltrækker bestøvere. Den blev introduceret til Europa og Nordamerika i det 19. århundrede som pryd- og foderplante, men er siden undsluppet dyrkning og har koloniseret flodbredder, vejkanter, ødemarker og forstyrrede habitater i massiv skala. Dens rhizomsystem trænger dybt ned i jorden og kan regenerere fra fragmenter så små som 1 cm, hvilket gør bekæmpelse overordentlig vanskelig. Den udkonkurrerer hjemmehørende vegetation ved at skygge for jorden og frigive allelopatiske forbindelser, der hæmmer andre planter. Den er opført blandt de 100 værste invasive arter på verdensplan og udgør en alvorlig risiko for biodiversitet, infrastruktur og vandløb.

Vrietorn

Rhamnus

Rhamnus er en slægt med omkring 100 arter af buske og små træer, både løvfældende og stedsegrønne, fra korsvedfamilien (Rhamnaceae), almindeligvis kendt som vrietorn. Slægten stammer fra tempererede regioner på den nordlige halvkugle, herunder Europa, Nordafrika, det tempererede Asien og Nordamerika. Den omfatter hårdføre løvfældende arter som vrietorn (R. cathartica) og tørst (R. frangula), samt stedsegrønne arter fra Middelhavsområdet og USA's vestkyst, såsom R. alaternus og R. croceus. Blomsterne er små, grønlige eller gullige og ret uanselige; de dukker op om foråret efterfulgt af små bær-lignende stenfrugter, der er sorte eller rødlige og meget eftertragtede af fugle. Mange grene ender i torne, hvilket har givet planten dens navn, og den anvendes ofte i hække og vildthaver, selvom visse arter, især R. cathartica, betragtes som invasive uden for deres naturlige udbredelsesområde. Dette datablad dækker slægten generelt; specifikke arter som R. cathartica har deres egne opslag i databasen.

Almindelig vrietorn

Rhamnus cathartica

Almindelig vrietorn (Rhamnus cathartica) er en løvfældende busk eller et lille træ i familien Rhamnaceae, hjemmehørende i Europa og Vestasien. Den kendetegnes ved tornede, krogede grene og skinnende sorte bær, der modnes om efteråret. Selvom den er økologisk værdifuld i sit naturlige udbredelsesområde, betragtes den som stærkt invasiv i Nordamerika, hvor den danner tætte krat, der udkonkurrerer den hjemlige vegetation. ADVARSEL: bærrene er GIFTIGE — de indeholder anthraquinoner og emodiner, der forårsager kraftige afføringseffekter. Giftig for katte, hunde og mennesker.

Rhaphidophora (slægt)

Rhaphidophora

Rhaphidophora er en slægt af tropiske klatreplanter i familien Araceae, hjemmehørende i Sydøstasien. De mest populære arter omfatter R. tetrasperma (almindeligvis kaldet "mini monstera") og R. decursiva. Disse hurtigtvoksende planter har dekorative fenestrede blade og trives indendørs med en støttestruktur at klatre på.

Mini Monstera

Rhaphidophora tetrasperma

Rhaphidophora tetrasperma, populært kendt som Mini Monstera, er en tropisk klatreplante hjemmehørende i Sydøstasien. Selvom dens fenestrerede blade ligner Monstera deliciosas, tilhører den en selvstændig slægt. Det er en ekstremt hurtigtvoksende plante, der bruger luftrødder til at klatre op ad træer eller støtter, hvilket gør den til et populært valg til indretning på grund af dens skulpturelle æstetik og mere kompakte størrelse end sin berømte 'fætter'.

Indisk hvidtjørn

Rhaphiolepis

Indisk hvidtjørn (Rhaphiolepis) er en stedsegrøn busk i rosenfamilien (Rosaceae), der stammer fra det sydlige Kina og Sydøstasien. På trods af sit navn stammer den ikke fra Indien. Den producerer klaser af duftende hvide til lyserøde blomster om foråret og dyrkes i vid udstrækning som prydplante til hække, bede og fladeplantninger.

Japansk mispel

Rhaphiolepis bibas

Japansk mispel (Rhaphiolepis bibas, tidligere Eriobotrya japonica) er et stedsegrønt frugttræ, der stammer fra det sydøstlige Kina, og som dyrkes i vid udstrækning i subtropiske og mediterrane regioner over hele verden. Det bliver mellem 3 og 8 meter højt og kendetegnes ved sine store, læderagtige, mørkegrønne blade, sine hvide og velduftende blomster, der viser sig i efteråret/vinteren, og sine orange eller gule frugter, der modner om foråret. Det er et af de få frugttræer, der blomstrer om vinteren, hvilket giver ly og føde til bestøvere og fugle i de kolde måneder.

Indisk hvidtjørn

Rhaphiolepis indica

Indisk hvidtjørn (Rhaphiolepis indica) er en kompakt, stedsegrøn busk, der stammer fra det sydlige Kina, Taiwan og Vietnam. Den er værdsat i haver verden over for sit blanke, mørkegrønne løv og klaser af duftende hvide til lyserøde, fembladede blomster, der blomstrer om foråret og ofte igen om efteråret. Den når en højde og bredde på ca. 1,2-1,5 m og danner en tæt, afrundet busk, der fungerer godt som lav hæk, sokkelbeplantning eller som solitærbusk. Små blåsorte kernefrugter følger efter blomsterne og er attraktive for fugle. Planten tilhører rosenfamilien (Rosaceae) og tåler, når den først er etableret, varme, saltholdig havluft og moderat tørke, hvilket gør den til et populært og vedligeholdelsesnemt valg til varmt-tempererede og subtropiske landskaber.

Japansk Yeddo-tjørn

Rhaphiolepis umbellata

Rhaphiolepis umbellata, også kendt som japansk Yeddo-tjørn, er en stedsegrøn busk hjemmehørende i Japan og Korea. Den er meget værdsat i kystnære haver på grund af sin bemærkelsesværdige tolerance over for salt og vind. Den har ovale, læderagtige og blanke mørkegrønne blade, som om vinteren ofte får lilla nuancer. Mellem foråret og forsommeren producerer den tætte klaser af duftende blomster, der er hvide eller let rosa, efterfulgt af dekorative blåsorte bær. Det er en hårdfør, langsomtvoksende plante, der typisk når en højde og bredde på 1-2 meter.

Nålepalme

Rhapidophyllum hystrix

Nålepalmen (Rhapidophyllum hystrix) er en langsomtvoksende og klyngedannende palme, der stammer fra kystsletterne i det sydøstlige USA. Navnet kommer fra de lange, skarpe sorte torne, der vokser ved bladenes base. Den anses for at være verdens mest kulderesistente palme og kan overleve temperaturer langt under frysepunktet. Dens mørkegrønne, vifteformede blade vokser fra en kort, ofte underjordisk stamme, hvilket skaber tætte, flerstammede klynger, der er ideelle som undervegetationsbuske.

Damepalme

Rhapis excelsa

Rhapis excelsa, almindeligvis kendt som damepalmen eller den bredbladede damepalme, er en elegant viftepalme hjemmehørende i det sydlige Kina. Med sin langsomme vækst og frodige vifteformede blade er den en af de bedste indendørs palmer for begyndere. Dens mange slanke stængler, dækket af brune fibre, giver den et bambuslignende udseende, hvilket gør den til et fremragende dekorativt valg til indendørs rum. NASA-undersøgelser har anerkendt den som en af de mest luftrensende planter.

Slank Damepalme

Rhapis humilis

Rhapis humilis, almindeligt kendt som Slank Damepalme eller Rør-Rhapis, er en klumpedannende underetagepalme hjemmehørende i de subtropiske skove i det sydlige Kina (Yunnan). Den danner tætte klynger af slanke, bambuslignende stængler kronet med elegante vifte-formede blade med smalle, fingeragtige segmenter. Den vokser langsommere end sin fætter Rhapis excelsa og dyrkes udbredt både som indendørs prydplante og som haveplante i varme klimaer.

havrabarber

Rheum rhabarbarum

Havrabarber er en hårdfør flerårig plante, der dyrkes for sine kødfulde, syrlige, spiselige stængler. Den har store, hjerteformede grønne blade, som er giftige ved indtagelse på grund af høje koncentrationer af oxalsyre. Planten kræver en kold vinterhvile for at give en vellykket høst den efterfølgende forår.