Marantaceae
Fiskebensplante: Perfekt indendørs stueplante
Ctenanthe lubbersiana
Giv den lyst, indirekte lys, hold jorden let fugtig og luftfugtigheden over 50%. Undgå direkte sol, kold træk og hårdt vand. Gød månedligt i foråret og sommeren.
Hver 7. dag
Halvskygge
15° - 29°C
50% - 70%
Kategorier
Hvad er Fiskebensplante?
Fiskebensplante (Ctenanthe lubbersiana) er en plante med middel pleje fra familien Marantaceae. Fiskebensplanten (Ctenanthe lubbersiana) er en stedsegrøn staude i Marantaceae-familien, hjemmehørende i de fugtige skove i det sydlige og sydøstlige Brasilien, fra Minas Gerais til Santa Catarina. Den danner klynger af slanke, oprette stængler med lancetformede grønne blade, der er uregelmæssigt ma...
Fiskebensplante vokser op til 90cm, bredde på 100 cm, vanding hver 7. dag, 15°C – 29°C, 50–70% luftfugtighed. Den er egnet til indendørsmiljøer og sikker for kæledyr.
I modsætning til mange populære arter er Fiskebensplante sikker for kæledyr. Uden tilstrækkelig dræning kan rodråd udvikle sig inden for 14 dage.
Hvordan plejer du Fiskebensplante?
TLDR: Fiskebensplante har brug for Halvskygge, vanding hver 7. dag og temperaturer mellem 15-29°C med 50-70% luftfugtighed.
Hvor ofte skal du vande Fiskebensplante?
Vand, når de øverste par centimeter af jorden er tørre, ca. en gang om ugen. Brug filtreret vand, regnvand eller vand, der har stået ude ved stuetemperatur; klor og hårdt vand svitser bladspidserne.
Hvor meget lys har Fiskebensplante brug for?
Mellem til lyst indirekte lys, f.eks. nær et øst- eller nordvendt vindue. Direkte sol svitser bladene og får de brogede farver til at falme.
Hvad er den bedste jord til Fiskebensplante?
En næringsrig, veldrænende blanding såsom pottemuld med kokosfibre og perlite. Den skal kunne holde på fugten uden at blive gennemblødt.
Hvilken potte skal du bruge til Fiskebensplante?
En plastikpotte eller glaseret keramikpotte med drænhuller, som holder bedre på fugten end terracotta.
Plejeplan
Gød
Hver 30. dag
Sprayvanding
Hver 7. dag
Drej
Hver 14. dag
Ompot
Hver 730. dag
Hvad er Fiskebensplante, og hvor kommer den fra?
Fiskebensplanten (Ctenanthe lubbersiana) er en stedsegrøn staude i Marantaceae-familien, hjemmehørende i de fugtige skove i det sydlige og sydøstlige Brasilien, fra Minas Gerais til Santa Catarina. Den danner klynger af slanke, oprette stængler med lancetformede grønne blade, der er uregelmæssigt marmoreret med cremegul. Ligesom sine slægtninge Maranta og Calathea folder den sine blade opad om natten. I en potte bliver den normalt mellem 60 og 90 cm høj.
Hvordan formerer du Fiskebensplante?
Deling af rodklump
Del planten om foråret ved omplantning, og lad ikke rødderne tørre ud.
- 1 Tag planten ud af potten og løsn forsigtigt rodklumpen.
- 2 Adskil klynger, der har deres egne rødder og mindst 2 eller 3 blade.
- 3 Plant hver del i frisk, fugtig pottemuld.
- 4 Hold dem i indirekte lys og høj luftfugtighed, indtil der kommer nye blade.
Nødvendige materialer:
Stængelstikling
Dæk med en klar plastikpose for at holde luftfugtigheden høj, mens den slår rødder.
- 1 Klip en stængel med 2 eller 3 blade lige under et vækstpunkt (node).
- 2 Placer den i vand eller fugtig pottemuld.
- 3 Hold den varm, i indirekte lys og høj luftfugtighed.
- 4 Plant den i en potte, når rødderne er et par centimeter lange.
Nødvendige materialer:
Hvor stor bliver Fiskebensplante?
TLDR: Fiskebensplante kan blive op til 90cm høj med Middel vækstrate.
Maks. højde
90cm
Bredde
1.0m
Vækstrate
Middel
Løvvækst
Stedsegrøn
Planteformål
Prydplante
Fantastisk til dekoration
Hvilke sygdomme rammer typisk Fiskebensplante?
TLDR: Fiskebensplante er modtagelig over for 6 kendte sygdomme. Overvåg regelmæssigt for tidlig opdagelse.
Spindelmider
Spindelmider er små arachnider (under 1,25 mm lange) beslægtet med edderkopper og flåter, der suger plantesaft. De trives under varme og tørre forhold og kan forårsage betydelig skade på prydplanter og grøntsagsplanter. Under svære angreb kan afgrødetab nå op på 14 % eller mere, da disse skadedyr forstyrrer vitale planteprocesser, herunder fotosyntese, kuldioxidoptag og transpiration.
Mældrøje (Skjoldlus)
Mældrøjer er små, bløde insekter dækket af et hvidt, voksaktig, bomuldsagtigt materiale. De er almindelige skadedyr på stueplanter og udendørs planter i milde klimaer. Disse savsugende insekter ernærer sig af plantvæv, forårsager skader, hæmmet vækst og kan føre til plantedød, hvis de ikke behandles. De producerer klæbrig honningdug, som tiltrækker sodskimmel.
Trips
Trips er bittesmå cigarlignende insekter (ca. 1 mm lange), der skader planter ved at suge plantesaft og skrabe frugt, blomster og blade. Med over 6.000 arter og hurtig reproduktion (livscyklus på kun 14 dage) kan de hurtigt infestere planter og overføre vira som tomatbronzepletsvirus.
Skjoldlus
Skjoldlus er små sapsugende skadedyr, der fremtræder som brune, skallignende knopper på planters stængler og blade. Der findes over 25 arter, opdelt i pansrede (hårde) og upansrede (bløde) skjoldlus. De ernærer sig ved at gennembore plantvæv og udtrække saft, hvilket svækker planten og kan føre til gulning, hæmmet vækst og endda død, hvis de ikke behandles. De udskiller også honningdug, som tiltrækker myrer og fremmer væksten af sodskimmel.
Betydning og symbolik
Forbundet med hvile og fornyelse, fordi dens blade folder sig sammen om natten og åbner sig igen om morgenen.
Sammenlign med lignende planter
| Attribut | Sværhedsgrad | Lys | Vanding | Kæledyrssikker |
|---|---|---|---|---|
| Mørk agerhat | Middel | Lavt lys | 2d | ⚠️ |
| Azalea | Middel | Halvskygge | 3d | ⚠️ |
| Gul bambus | Middel | Halvskygge | 3d | ✓ |
| Trillingranke | Middel | Direkte sol | 7d | ⚠️ |
