2752 Nemme planter | Guide 2026 - Side 68
Opdag 2752 nemme planter til din have. Komplet plejeguide.
2752 Nemme planter
Viser 2413-2448 af 2752
Silphium
Silphium
Silphium er en slægt af robuste, flerårige prærieplanter fra Nordamerika, tilhørende solsikkefamilien (Asteraceae). Slægten tæller ca. 17–18 arter, heriblandt den velkendte kopplante (Silphium perfoliatum), kompasplanten (Silphium laciniatum) og helbladet rosinurt (Silphium integrifolium). Disse imponerende stauder kan nå op til 3 meters højde og bærer klart gule, solsikkelignende blomsterhoveder om sommeren og efteråret. Kompasplantens blade orienterer sig nord-syd for at minimere vandtab i den intense middagssol, mens kopplantens parvis sammenvoksede blade danner naturlige "kopper", der opsamler regnvand til fugle og insekter. Silphium-arterne er essentielle for præriernes biodiversitet og tiltrækker et bredt udvalg af bestøvere, fugle og insekter.
Marietidsel
Silybum marianum
Marietidsel er en enårig eller toårig urt i kurvblomstfamilien, oprindeligt fra Middelhavsområdet til Centralasien. I det første år danner den en roset af store, skinnende blade med hvide årer og torne langs kanterne. Derefter skyder den en stængel på 1 til 2 meter med lilla blomsterhoveder, der blomstrer om sommeren og er omgivet af hårde torne. Frøene med hvide fnug spredes af vinden, så den selvsår let og kan optræde som ukrudt uden for sit oprindelige område.
Paradistræ
Simarouba amara
Simarouba amara, almindeligvis kendt som paradistræ eller bittervædd, er et majestætisk tropisk stedsegrønt træ hjemmehørende i regnskovene i Central- og Sydamerika. Det kendes på sine blanke, mørkegrønne finnede blade og en rank stamme med glat, grålig bark. Træet producerer små, diskrete gullige blomster, der udvikler sig til ovale stenfrug, som skifter farve fra rød til sortviolet ved modning. Det er højt værdsat i sit naturlige udbredelsesområde for sine lægeplanteegenskaber, særligt barken, som indeholder bitre quassinoider, der anvendes til behandling af forskellige lidelser.
Bittertræ
Simarouba glauca
Bittertræ (Simarouba glauca) er et hurtigtvoksende stedsegrønt træ hjemmehørende i Mellemamerika, Caribien og det sydlige Florida, tilhørende Simaroubaceae-familien. Det har blanke, uligefinnede blade, der fremstår rød-orange, før de modnes til dybgrønne, og klaser af små gule til cremehvide blomster, der blomstrer fra sen vinter til forår, efterfulgt af mørkelilla, olivenformede stenfrugter. Det er yderst tilpasningsdygtigt og tåler en bred vifte af jordtyper, tørke, saltsprøjt og dårlige forhold, når det først er etableret, hvilket gør det til et populært skygge- og vejtræ i varme klimaer. Barken og bladene har en lang historie med traditionel medicinsk brug, især mod feber og dysenteri.
Jojoba
Simmondsia chinensis
Jojoba (Simmondsia chinensis) er en stedsegrøn, flerårig busk, der stammer fra ørkenområderne i det sydvestlige USA og det nordvestlige Mexico (Sonora-ørkenen). Som den eneste repræsentant for Simmondsiaceae-familien danner den en tæt, afrundet busk, der kan blive 2 til 2,5 meter høj, med tykke, læderagtige og grågrønne blade, der begrænser vandtabet. Det er en tvebo plante (separate han- og hunplanter), hvis frø producerer en unik flydende voks, der minder meget om menneskets talg, og som er vidt udbredt i kosmetik under navnet jojobaolie. Den er ekstremt tørkeresistent, når den først er etableret, og kan overleve med kun 250 til 800 mm regn om året samt tolerere næringsfattig og saltholdig jord.
Sennep (slægt)
Sinapis
Sinapis er en lille slægt af etårige urter i korsblomstfamilien (Brassicaceae), samme familie som kål og broccoli, hjemmehørende i Middelhavsområdet, Europa og Vestasien. Den mest kendte art er hvid sennep eller gul sennep (Sinapis alba), hvis malede frø giver den gule bordsennep; agersennep (S. arvensis), almindelig som ukrudt i afgrøder, inkluderes også ofte i slægten. Det er opretstående planter, 50 cm til 1 m høje, med takkede og ru blade og klynger af gule firebladede blomster om foråret og sommeren, efterfulgt af tynde bælge fyldt med frø. De vokser meget hurtigt: blomstrer 4 til 6 uger efter såning. Udover at være et krydderi spises de unge blade kogte, og i Europa bruges hvid sennep meget som grøngødning og jorddække.
Agersennep
Sinapis arvensis
Agersennep (Sinapis arvensis) er en enårig urt i korsblomstfamilien (Brassicaceae), hjemmehørende i Middelhavsområdet, Europa, Nordafrika og dele af Asien, og i dag naturaliseret i Amerika, Australien og Sydafrika. Den bliver normalt mellem 20 cm og 1 m høj og får klaser af gule blomster med fire kronblade fra foråret til slutningen af sommeren. Den forekommer især på marker, i vejsider og på udyrkede arealer, fortrinsvis i kalkholdig og solrig jord, og betragtes som ukrudt i mange afgrøder. De unge blade er spiselige i tilberedt tilstand, og de malede frø giver et krydderi, der minder om sennep.
Kinesisk jade
Sinocrassula yunnanensis
Sinocrassula yunnanensis, eller Kinesisk jade, er en lille rosetdannende sukkulent, der stammer fra den bjergrige Yunnan-provins i Kina. Dens spindelformede blade er tæt dækket af fine, bløde hår og skifter fra mørkegrøn om sommeren til dybe chokoladebrune eller røde toner i de køligere måneder. Planten formerer sig let via sideskud og danner med tiden tætte klynger. Den producerer creme- til hvidfarvede blomster på høje stilke; selve den blomstrende roset dør hen efterfølgende.
Vej-sennep
Sisymbrium
Sisymbrium er en slægt med omkring 40 arter af enårige og toårige urter i korsblomstfamilien (Brassicaceae), populært kendt som vej-sennep eller sangerurt. Den mest udbredte art, Sisymbrium officinale, er en hårdfør plante, der findes på forstyrret jord, vejkanter og i hække over hele Europa og er naturaliseret i mange dele af verden. Den har små gule blomster med fire kronblade og tynde frøskulper. Historisk set blev den kaldt "sangerurt", da den blev brugt af sangere og talere til at lindre hæshed og beskytte stemmen.
Blåøje
Sisyrinchium angustifolium
Sisyrinchium angustifolium (på dansk kendt som blåøje) er en flerårig plante hjemmehørende i det østlige Nordamerika, som danner tætte, græslignende tuer fra korte jordstængler. Selvom den ligner græs, tilhører den faktisk iris-familien (Iridaceae). De smalle, 2–6 mm brede, sværdformede blade sidder i vifteform, og stænglerne er flade, vingede og bliver 15–50 cm høje. Fra sen vår til tidlig sommer blomstrer den med små, ca. 1–1,5 cm brede, blåviolette blomster med seks blosterblade og et gult „øje“ i midten. Blomsterne åbner sig om morgenen og lukker sig om eftermiddagen eller aftenen. Dens naturlige levesteder er enge, åbne skove og fugtige græsarealer. Den tiltrækker bier, svirrefluer og sommerfugle og sår let sig selv.
Skimmia
Skimmia japonica
Japansk skimmia (Skimmia japonica) er en kompakt, langsomtvoksende stedsegrøn busk fra rude-familien (Rutaceae). Det er en prydbusk fra Japan, der udmærker sig ved sine duftende, cremefarvede til lyserøde blomster om foråret, efterfulgt af klare røde bær, der bliver siddende hele efteråret og vinteren. Bladene afgiver en aromatisk duft, når de knuses.
Sarsaparil
Smilax aspera
Smilax aspera, almindeligvis kendt som sarsaparil eller ru smilax, er en stedsegrøn, tornet klatrevin hjemmehørende i Middelhavsområdet, Sydeuropa og Nordafrika. Ved hjælp af slyngtråde klatrer den over buske, mure og espalier og når en længde på 1 til 4 meter. Dens seje, zigzag-formede stængler og læderagtige, hjerteformede blade er bevæbnet med små torne, og fra september til november producerer den klynger af små, stærkt duftende grønlig-hvide blomster efterfulgt af røde bær, der modnes til sorte.
Argentinsk Hvid Fakkelkaktus
Soehrensia candicans
Den argentinske hvide fakkelkaktus (Soehrensia candicans) er en søjleformet kaktus hjemmehørende i det nordlige Argentina, kendt for sine spektakulære store, hvide, duftende blomster, der springer ud om natten. Den danner udbredte tuer på op til 3 m i bredden, med enkelte stængler der når 60 cm i højden. Den er hårdfør, tørketolerant og kulderesistent ned til -6 °C, og trives i xericapes og stenhaver.
Etiopisk ægplante
Solanum aethiopicum
Solanum aethiopicum, almindeligvis kendt som etiopisk ægplante eller skarlagen-ægplante, er en frugtbærende busk i natskyggefamilien, der stammer fra det tropiske Afrika. Den bliver op til 2,5 m høj med fligede blade, producerer stjerneformede hvide til violette blomster og bærer små ægformede bær, der modner fra grøn til livlig orange-rød. Det er en af de fem mest økonomisk vigtige grøntsager i Afrika syd for Sahara, værdsat for både sine spiselige frugter og næringsrige blade.
Amerikansk natskygge
Solanum americanum
Amerikansk natskygge (Solanum americanum) er en enårig eller kortlivet flerårig urteagtig plante i natskyggefamilien (Solanaceae), som er bredt udbredt i tropiske og subtropiske regioner over hele verden. Den stammer oprindeligt fra Amerika og er blevet en kosmopolitisk ukrudtsplante, der vokser i forstyrret jord, vejsider, køkkenhaver og ødemarker. Den producerer små hvide stjerneformede blomster og runde bær på 5–10 mm, der modner fra grøn til skinnende sort. Alle dele af planten anses for at være meget giftige — især de grønne dele og umodne bær, som indeholder solanin — selvom planten har traditionelle medicinske anvendelser i forskellige kulturer.
Gåsefods-natskygge
Solanum chenopodioides
Gåsefods-natskygge (Solanum chenopodioides) er en ukrudtsagtig, krybende flerårig halvbusk i natskyggefamilien, hjemmehørende i Sydamerika og nu naturaliseret i forstyrret jord, kystnært krat og haver i regioner med mildt klima verden over. Den bærer små stjerneformede hvide blomster efterfulgt af runde bær, der modner fra grøn til mørk lilla-sort. Som med andre Solanum-arter indeholder dens blade og umodne bær solanin og relaterede glykoalkaloider, hvilket gør hele planten giftig ved indtagelse.
Chilensk natskygge
Solanum crispum
Solanum crispum er en halvklatrende busk i natskyggefamilien, hjemmehørende i Chile, Peru og det vestlige Argentina, hvor den er almindelig i det centrale Chiles matorral og kaldes natre. Dens forveddede og klatrende grene når 6 til 8 meter, når de har støtte. Bladene bliver på planten i mildt klima, men falder af, hvor vinteren er kold. Bladene er ovale til lancetformede og 7 til 13 cm lange. Fra slutningen af foråret til efteråret bærer den klaser af duftende stjerneformede blomster i blå til violette nuancer, 1,5 til 3 cm store, med en gul kegle af støvdragere i midten, som minder meget om kartoffelblomster. De små bær, der følger efter, er giftige. Den hvidblomstrede form 'Album' og den meget blomsterrige 'Glasnevin' er populære i haver.
Tvebladet natskygge
Solanum diphyllum
Tvebladet natskygge (Solanum diphyllum) er en stedsegrøn busk i natskyggefamilien (Solanaceae), samme familie som tomater og auberginer, og stammer oprindeligt fra de tørre lavlandsområder fra Mexico til Costa Rica. Den bliver 1–2 m høj med glatte stængler og blanke blade; på de blomstrende skud sidder bladene i par af meget forskellig størrelse ved samme knude, heraf navnet. Fra det sene forår til det tidlige efterår bærer den klaser af små hvide til bleglilla blomster, efterfulgt af runde bær, der skifter farve fra grøn til klar orange. Den er blevet dyrket som prydplante og er undsluppet fra haver i troperne og subtroperne; i Florida er den opført som en invasiv art.
Kænguruæble
Solanum laciniatum
Solanum laciniatum er en stedsegrøn busk i natskyggefamilien (samme familie som tomat og kartoffel), hjemmehørende i det sydøstlige Australien, Tasmanien og New Zealand. Her vokser den i åbne skovområder og skovbryn, ofte nær kysten. Den bliver 1–3 m høj og bred, med lilla stængler og mørkegrønne, lange og smalle blade på 15 til 30 cm, som ofte er fligede med uregelmæssige lapper. Om foråret og sommeren springer store, lilla-blå blomster ud (sjældent hvide), efterfulgt af ovale bær på ca. 3 cm, der skifter fra grøn til orange, når de er modne, hvilket tiltrækker fugle. Den vokser hurtigt, men er kortlivet. Bemærk: De grønne dele og umodne frugter er giftige.
Lansebladet Natskygge
Solanum lanceolatum
Solanum lanceolatum er en flerårig busk med oprindelse i Mexico og Mellemamerika, værdsat for sine iøjnefaldende stjerneformede lilla blomster med klargule støvdragere og blanke orange-røde bær. Som medlem af natskyggefamilien (Solanaceae) trives den i varme klimaer og fuld sol og tåler tørke, når den først er etableret. Alle dele af planten er giftige, hvis de indtages.
Sort Natskygge
Solanum nigrum
Sort natskygge (Solanum nigrum) er et hurtigt voksende, kosmopolitisk urteagtigt ukrudt i familien Solanaceae. Det findes verden over på forstyrret jord, vejkanter og i haver, og det producerer små hvide stjerne formede blomster med gule støvknapper samt klaser af bær, der modnes fra grønne til skinnende sorte. Alle grønne plantedele og umodne bær indeholder solanin, et giftigt glykoalkaloid; modne bær indtages med forsigtighed i visse traditionelle kulturer.
Jurubeba
Solanum paniculatum
Solanum paniculatum, kendt som jurubeba, er en busk i tomat- og kartoffelfamilien (Solanaceae), hjemmehørende i det tropiske Amerika og findes i alle regioner i Brasilien samt Paraguay. Den bliver typisk 1 til 3 meter høj, nogle gange mere, og stammen har buede torne. Bladene er store og indskårne. Blomsterne sidder i forgrenede klaser og varierer fra hvid til lilla, lyseblå eller violet, med en gul midte. Frugterne er små, grønne og bitre kugler. Den vokser vildt på græsarealer, vejkanter og øde grunde, ofte som ukrudt. Navnet kommer fra Tupi-sproget, og i Nordøstbrasilien er frugterne kendt for at blive brugt i cachaça og syltede jurubeba.
Håret Natskygge
Solanum villosum
Solanum villosum, kendt som håret natskygge eller rød natskygge, er en hurtigtvoksende etårig urt fra natskyggefamilien (tomat, kartoffel, aubergine). Den stammer fra Eurasien og er i dag naturaliseret i store dele af verden. Den når typisk en højde på 40-60 cm med bløde, hårede og takkede blade og små klynger af stjerneformede hvide blomster. Blomsterne udvikler sig til runde bær, der modnes fra grønne til røde eller gule. I dele af Afrika og Asien koges unge blade og skud og spises som en næringsrig grøntsag, men alle dele af planten – især umodne grønne bær og råt løv – indeholder det giftige glykoalkaloid solanin og bør aldrig spises rå eller før fuld modenhed.
Babylårtårer
Soleirolia soleirolii
Soleirolia soleirolii, almindeligt kendt som Babylårtårer, er en lavtvoksende, måtteformende flerårig plante med oprindelse på de vestlige Middelhavsøer Korsika og Sardinien. Den danner et tæt tæppe af bittesmå, afrundede blade på fine, trådlignende stængler, der skaber et frodigt, mosset udseende. Dens nydelige hvide blomster fremkommer om foråret og sommeren. Den er populær som bundækker, terrariumplante og stueplante og trives bedst i høj luftfugtighed og jævn fugtighed i jorden.
Broget Nælde
Solenostemon scutellarioides
Koleus (Solenostemon scutellarioides) er en farvestrålende tropisk bladplante med oprindelse i Sydøstasien, tilhørende myntfamilien Lamiaceae. Den er kendt for sine spektakulære flerfarvede blade med kombinationer af rød, lilla, orange, gul, grøn og lyserød, og er en af de mest populære prydplanter til både indendørs og udendørs brug. Moderne kultivarer er udviklet til sol- eller skyggetolerance, hvilket gør koleus utroligt alsidig.
Gyldenris
Solidago
Solidago, almindeligvis kendt som gyldenris, er en slægt af urteagtige flerårige planter i kurvblomstfamilien (Asteraceae), der primært stammer fra Nordamerika. Den danner oprette klynger med stive stængler og tætte gyldengule blomsterklaser, der blomstrer fra sensommeren til efteråret, hvilket gør den til en favorit blandt bier, sommerfugle og andre bestøvere.
Høj Gyldenris
Solidago altissima
Høj Gyldenris (Solidago altissima) er en kraftig, rhizomatøs staude, hjemmehørende i Nordamerika og tilhører Asteraceae-familien. Fra sensommer til efterår producerer den tætte, fjeragtige klaser af små, gyldengule blomster på toppen af oprette, lodne stængler, der når 60-180 cm i højden. Den er ekstremt attraktiv for bier, sommerfugle og andre bestøvere og spreder sig let via jordstængler og selvsåning, hvilket danner iøjnefaldende tuer i naturaliserede haver og bede. På trods af sit ry er den ikke årsagen til allergisk rhinitis – dens pollen er tungt og klæbrigt, transporteres af insekter og ikke af vinden.
Canadisk Gyldenris
Solidago canadensis
Solidago canadensis, almindeligt kendt som canadisk gyldenris, er en robust, nordamerikansk flerårig vildblomst tilhørende familien Asteraceae. Den producerer slående buede blomsterklaser med lysegule blomster fra sensommer til efterår og skaber et spektakulært syn på enge, prærier og naturaliserede haver. Den spreder sig hurtigt via jordstængler og selvsåning og er elsket af bestøvere som bier, sommerfugle og fugle.
kæmpegyldenris
Solidago gigantea
Kæmpegyldenris (Solidago gigantea) er en kraftfuld urteagtig staude i familien Asteraceae, hjemmehørende i Nordamerika. Den bliver op til 2,1 meter høj og producerer store stande af små guldgule blomster fra sensommer til efterår. Den dyrkes udbredt som prydplante og værdsættes for sine medicinske egenskaber, men er også kendt for at sprede sig aggressivt uden for sit naturlige udbredelsesområde.
Svinemælk
Sonchus
Svinemælk (Sonchus) er en slægt af hurtigvoksende enårige, toårige og lejlighedsvis flerårige urter i kurvblomstfamilien (Asteraceae). De danner en roset ved jorden af bløde, dybt fligede blade med tornede kanter og sender hule stængler med mælkesaft op, som bærer små, mælkebøttelignende gule blomsterhoveder. Svinemælk er udbredt som have- og markukrudt på alle kontinenter; de er spiselige, etablerer sig hurtigt og er bemærkelsesværdigt tolerante over for dårlig jord og forstyrrelser.
Ru svinemælk
Sonchus asper
En- til toårig urteagtig plante i kurvblomstfamilien (Asteraceae), der stammer fra Middelhavsområdet og er naturaliseret i hele Europa, Asien og Afrika. Sonchus asper er et almindeligt spiseligt ukrudt med betydelig ernæringsmæssig og medicinsk værdi. Den bliver 30-150 cm høj med oprette, hule stængler, dybt fligede blade med stikkende, tornede rande og gule blomster, der minder om mælkebøtter. Unge, møre blade og skudspidser kan spises rå eller tilberedt og er rige på fibre, proteiner, vitaminer (niacin, ascorbinsyre, thiamin, riboflavin) og mineraler (calcium, jern, zink, kalium, magnesium).
Almindelig Svinemælk
Sonchus oleraceus
Almindelig svinemælk (Sonchus oleraceus) er en hurtigtvoksende etårig urt i kurvblomstfamilien, hjemmehørende i Europa og Vestasien og nu naturaliseret over hele verden. Den trives i forstyrret jord, i vejsider og haver, og kan blive op til 1,4 m høj. Dens gule, kurvblomst-lignende blomster tiltrækker bier og fluer, og de unge blade er spiselige og rige på C-vitamin.
Smalfliget Svinemælk
Sonchus tenerrimus
Sonchus tenerrimus er en enårig eller toårig urt i kurvblomstfamilien, undertiden en kortlivet staude, der bliver 10 til 80 cm høj. Den er hjemmehørende i næsten hele Middelhavsområdet og Makaronesien, herunder Spanien, og er naturaliseret på Azorerne, i Californien og Australien. Den vokser på kystnære klipper og mure, klitter, vejkanter, marker og forstyrret jord. De øverste blade er dybt fligede med smalle lapper, og de gule blomsterhoveder har en base dækket af hvide, uldne hår, hvilket hjælper med at skelne den fra andre svinemælk-arter. Den blomstrer fra forår til efterår. I det sydøstlige Spanien er de spæde blade en af de mest spiste vilde grøntsager.
Rønnebladet spiræa
Sorbaria sorbifolia
Sorbaria sorbifolia er en kraftig, løvfældende og rodskydende busk i rosenfamilien (Rosaceae), hjemmehørende i de tempererede skove i Sibirien, det russiske fjerne østen, det nordlige Kina, Korea og Japan. Den danner en opret, flerstammet klump af sammensatte, finnede blade, der minder om røn (Sorbus), og krones i forsommeren eller midt på sommeren af tætte, pyramideformede toppe af små hvide blomster, der tiltrækker bier og andre bestøvere. Den er ekstremt hårdfør og tilpasningsdygtig og bruges ofte i haver på den nordlige halvkugle til erosionskontrol, massebeplantning og uformelle hække, selvom dens rodskud kræver plads eller regelmæssig begrænsning.
Sorbaronia
Sorbaronia fallax
× Sorbaronia fallax er en løvfældende, hårdfør intergenerisk hybridbusk eller et lille træ – en krydsning mellem sort surbær (Aronia melanocarpa) og almindelig røn (Sorbus aucuparia). Den bliver typisk 2,5-4 m høj med en tilsvarende bredde og har bredere blade og mærkbart større frugter end vild Aronia. Om foråret bærer den klaser af rosa-hvide blomster, efterfulgt af mørke rød-lilla til blå bær, der modner i sensommeren til efteråret; løvet skifter til rød, orange og gul før løvfald. Planten er tetraploid og selvfertil, så et enkelt eksemplar kan sætte frugt uden en bestøvningspartner. Den blev i vid udstrækning dyrket i det tidligere Sovjetunionen, angiveligt som et resultat af forædlingsarbejde i det tidlige 20. århundrede af den russiske pomolog Ivan Mitjurin.
Røn
Sorbus
Sorbus er en slægt med over 100 arter af træer og buske i rosenfamilien, der varierer fra 1 til 30 meter i højden. De stammer fra den tempererede nordlige halvkugle og har sammensatte blade, flade skærme af hvide forårsblomster og røde eller orange bær, som fugle elsker. På trods af det engelske navn 'mountain-ash' er de ikke beslægtet med de ægte asketræer.
Hvad er Nemme planter?
Nemme planter er ideelle til begyndere eller mennesker med lidt tid til pleje. Disse arter er tolerante over for vandingsfejl, lysvariationer og kræver ikke konstant opmærksomhed. Perfekte til dem, der lige er begyndt med planter.
Tips til at dyrke Nemme planter
For at lykkes med nemme planter: less is more. Undgå overvanding, vælg et sted med passende lys, og lad jorden tørre mellem vandinger. De fleste af disse planter foretrækker at blive 'glemt' lejlighedsvis.