279 Lette Sukkulenter | Guide 2026 - Side 6
Find 279 let sukkulenter. Komplet guide til din have.
279 Sukkulenter med let niveau
Viser 181-216 af 279
Gammelmandskaktus
Oreocereus celsianus
En langsomtvoksende søjlekaktus, hjemmehørende i Andesbjergene i Bolivia, Peru og Argentina, hvor den vokser i højder mellem 2.900 og 3.600 meter. Dens oprejste stængler, der forgrener sig ved basen – dækket af tæt hvid uld og lange, gullige torne – kan nå op til 3 meters højde i naturen, selvom de i dyrkning sjældent overstiger 1 meter. Det hvide 'skæg', der dækker toppen af stænglerne, beskytter planten mod intens solstråling og de store temperaturudsving i dens højtliggende habitat, og det er det, der giver den dens populære navne. Om foråret producerer den rød-lilla rørformede blomster, der typisk bestøves af kolibrier, efterfulgt af små kugleformede frugter.
Orostachys malacophylla
Orostachys malacophylla
Orostachys malacophylla er en hårdfør, monokarpisk sukkulent fra Crassulaceae-familien (samme familie som stenurt og sedum). Planten danner tætte rosetter af kødfulde, blågrønne til grønne blade med en diameter på 4-15 cm og breder sig via udløbere (stolonner), så der dannes tætte måtter af rosetter. Om efteråret skyder modne rosetter en kegleformet blomsterstand på op til ca. 20 cm med hvide til grønlige blomster med gule støvdragere - hvorefter netop den blomstrende roset dør, mens de mange sideskud sikrer, at kolonien lever videre. Arten er meget hårdfør (USDA-zone 3a-8b) og tåler kraftig frost, og planten regnes ikke for giftig for mennesker eller kæledyr.
Indiansk Kakkebuskaktusse
Pachycereus pecten-aboriginum
Pachycereus pecten-aboriginum, kendt som den indianske kammekaktus, er en massiv søjlekaktus hjemmehørende i det vestlige Mexico, fra Sinaloa og Sonora til Chiapas. Den kan vokse op til 20 meter høj med stængler på op til 1 meter i diameter. Dens hvide natblomster bestøves af flagermus, og dens gyldne, tornede frugter blev historisk brugt af oprindelige folk som hårbørster – hvilket har givet planten sit trivielle navn.
Elefantkaktus
Pachycereus pringlei
Pachycereus pringlei, kendt som elefantkaktus eller kæmpekaktus, er verdens største kaktus og den højeste kendte søjlekaktus. Den stammer fra ørkenområderne i Baja California og Sonora i Mexico og kan blive op til 19 meter høj og leve i over 200 år. Med sin imponerende blågrønne søjleformede stamme besat med torne og sine talrige oprette grene er den et ikon for det mexicanske ørkenlandskab. Den producerer store hvide natblomster og frugter, som historisk set var en vigtig fødekilde for Seri-folket.
Månesten
Pachyphytum
Pachyphytum er en slægt af sukkulenter i stenurtfamilien (Crassulaceae), hjemmehørende i det centrale og østlige Mexico, med omkring 25 til 27 arter. Populært kaldet "månesten", danner disse planter kompakte rosetter af tykke, ovale og kødfulde blade, dækket af et fint lag farina (voksagtigt pulver), som giver blålige, grønlige eller rosa nuancer. Dyrkningsinformationen her er primært baseret på Pachyphytum oviferum, den mest dyrkede art i slægten.
Pachyphytum
Pachyphytum compactum
Sukkulent oprindeligt fra Mexico (Hidalgo og Querétaro) med kompakte rosetter af kødfulde, cylindriske blade dækket af et gråligt vokslag. Den danner forgrenede klynger på op til ca. 15 cm og blomstrer i slutningen af foråret.
Månesten
Pachyphytum oviferum
Pachyphytum oviferum, populært kendt som Månesten, er en sukkulent, der stammer fra de klippefyldte skrænter i San Luis Potosí i Mexico. Dens kødfulde, afrundede blade er dækket af et hvidligt lag (pruina), der minder om ædelsten eller delikate æg, hvilket gør den til en af de mest fortryllende sukkulenter for samlere.
Parodia / Kuglekaktus (slægt)
Parodia
Parodia er en slægt af kugleformede og søjleformede kaktusser med oprindelse i Sydamerika, særligt Argentina, Bolivia, Brasilien og Uruguay. Disse kompakte planter er meget eftertragtede i kaktussamlinger på grund af deres nemme pasning og livlige blomster i nuancer af gult, orange og rødt, som springer ud fra toppen.
Hybrid Kuglekaktus
Parodia × erubescens
Parodia × erubescens er en hybridkaktus fra familien Cactaceae, hjemmehørende i Sydamerika. Den har en kompakt, kugleformet vækst med gyldne torne og strålende gule blomster, der blomstrer om foråret og sommeren. Den er ekstremt tørketolerant og nem at passe, og er ideel for både kaktussamlere og begyndere inden for sukkulenter.
Guldkuglekaktus
Parodia leninghausii
Parodia leninghausii, almindeligvis kendt som guldkuglekaktus, er en søjleformet kaktus, der stammer fra Rio Grande do Sul i det sydlige Brasilien, hvor den vokser på klippefremspring og klipper. Som ung er den kugleformet, og med tiden bliver den søjleformet og kan nå op til 1 meter i højden. Den er dækket af fine, bløde, gyldne torne, der giver den dens karakteristiske glans. Når den når modenhed, producerer den gule blomster på kronen i vækstsæsonen.
Blå kuglekaktus
Parodia magnifica
Parodia magnifica, populært kendt som Blå kuglekaktus, er en kugleformet kaktus hjemmehørende i græsarealer og klippeskråninger i det sydlige Brasilien og Uruguay. Dens blågrønne krop med tydelige ribber og fine gyldne torne vokser ofte i kolonier. Om sommeren producerer den livlige gule blomster, der kun åbner sig i direkte sollys, hvilket gør den til en givende og nem plante til enhver solrig vindueskarm.
Ora-pro-nobis
Pereskia aculeata
Pereskia aculeata, populært kendt som Ora-pro-nobis, er en unik klatrende kaktus med ægte, saftige blade. Den stammer fra Brasilien og er anerkendt som en superfood, da den indeholder høje niveauer af protein, jern og fibre. Dens blomster er hvide og duftende, og tiltrækker bestøvere, mens dens grene har torne, der gør den ideel som levende hegn.
Rosenkaktus
Pereskia grandifolia
Pereskia grandifolia, kendt som rosenkaktus, er en træagtig kaktus hjemmehørende i det østlige og sydlige Brasilien. I modsætning til typiske kaktusser har den brede, ikke-sukkulente blade og en tornet, forveddet stamme. Den når en højde på 3 til 6 meter og producerer prangende, mørkerøde blomster mellem forår og sommer. Den dyrkes i vid udstrækning som en spiselig grøntsag og som en prydhæk.
Bjerg-stenurt
Petrosedum
Petrosedum er en slægt af hårdføre, tæppedannende stenurter udskilt fra Sedum-slægten, herunder de populære blå og 'Jenny' stenurter (såsom P. rupestre). Disse stedsegrønne sukkulenter danner lave, udbredte tæpper af nåleformet blågrønt til gyldent løv og får klare gule stjerneformede blomster på korte stængler om sommeren.
Klippe-stenurt
Petrosedum forsterianum
Petrosedum forsterianum, almindeligt kendt som klippe-stenurt, er en tæppedannende stedsegrøn sukkulente hjemmehørende på klippeskrænter og kystnære udskud i atlantisk Europa. Den danner tætte puder af blågrønt løv og klare gule stjerneformede blomster om sommeren.
Blå Stenurt
Petrosedum rupestre
Petrosedum rupestre, tidligere kendt som Sedum rupestre, er en krybende flerårig sukkulente hjemmehørende i Europa. Bladene er cylindriske, spidse og har en blågrøn eller grålig farvetone, der minder om små fyrrekviste. Om sommeren danner planten oprette stængler med tætte klynger af stjernefomede gule blomster, som er meget attraktive for bestøvere.
Bleg Stenurt
Petrosedum sediforme
Petrosedum sediforme (syn. Sedum sediforme) er en flerårig middelhavssukkulente i familien Crassulaceae. Den danner tætte måtter af kompakte rosetter med kødfulde blågrønne eller grågrønne blade og producerer blegt gule til cremefarvede blomster i sen forår og sommer. Den er usædvanlig tørketolerant og trives i stenhaver, mure og xeriscapebeplantninger i USDA-zonerne 7–10.
Boliviansk hængekaktus
Pfeiffera boliviana
Pfeiffera boliviana (synonym Lepismium bolivianum) er en epifytisk kaktus fra bjergskovene i Bolivia og det nordvestlige Argentina, hvor den i naturen vokser hængende fra trægrene og andre planter uden at være en parasit. Arten har flade, båndlignende, grønne stængler med bølgede kanter, der kan blive op til en meter lange, hvilket gør den til en værdsat hængeplante indendørs. I løbet af foråret og sommeren udvikles små tragt- eller rosetformede blomster i hvid eller rosa, ofte enkeltvis ved stænglernes areoler. Til forskel fra ørkenkaktusser er denne art tilpasset et fugtigere, mere skyggefuldt skovklima og trives bedst i filtreret lys med mere regelmæssig vanding.
Sibirisk stenurt
Phedimus hybridus
Phedimus hybridus (tidligere Sedum hybridum), almindeligvis kendt som sibirisk stenurt, er en lavtvoksende sukkulent bunddækkeplante hjemmehørende i det østlige og centrale Sibirien samt Centralasien, og er nu vidt naturaliseret i hele Nordeuropa. Den danner tætte måtter via forgrenede, forveddede jordstængler, med kødfulde blade og klaser af stjerneformede gule blomster, der dukker op på korte stængler fra senforår til sommer. Den er ekstremt hårdfør over for kulde og tørke, trives i stenet, veldrænet jord på solrige skråninger og er et populært valg til stenhaver, grønne tage og som bunddække.
Kamtjatka-stenurt
Phedimus kamtschaticus
Phedimus kamtschaticus, populært kendt som Kamtjatka-stenurt eller russisk stenurt, er en krybende, flerårig sukkulent fra stenurtfamilien (Crassulaceae). Denne hårdføre bunddækkeplante er hjemmehørende i de stenede regioner i det østlige Rusland, det nordlige Kina, Japan og Korea. Den producerer små, stjerneformede, gyldengule blomster om sommeren over et tæt tæppe af kødfulde, lysegrønne blade, der får orange nuancer om efteråret. Dens ekstraordinære tolerance over for kulde – den tåler ned til -34°C – og varme gør den til en af de mest alsidige bunddækkeplanter til haver i tempererede til kolde klimaer.
Torædet Stenurt
Phedimus spurius
Phedimus spurius, almindeligt kendt som Torædet Stenurt eller Kaukasisk Stenurt, er en hårdfør flerårig, saftig bunddækker i familien Crassulaceae, hjemmehørende i Kaukasusregionen. Tidligere klassificeret som Sedum spurium, er den værdsat for sin exceptionelle kulde- og tørketolerance, tæppedannende vækstform og stjernede sommerblomster i nuancer af lyserødt, rødt og hvidt. Den trives i stenhaver, på skråninger, i rabatter og som alternativ til plæne.
Pilosocereus (slægt)
Pilosocereus
Pilosocereus er en slægt af søjleformede kaktusser hjemmehørende i Brasilien og Caribien, kendetegnet ved deres iøjnefaldende blågrønne voksagtige stængler og tæt hvidt uldhår. Mange arter vokser flere meter høje og producerer natblomstrende blomster.
Blå søjlekaktus
Pilosocereus azureus
Pilosocereus azureus, almindeligvis kendt som den brasilianske blå kaktus, er en søjleformet kaktus hjemmehørende i Brasiliens klippefyldte caatinga- og cerrado-kratområder. Dens mest slående træk er den blågrå farve på stammen, forårsaget af en voksagtig epikutikulær belægning, der beskytter den mod intenst sollys. I sit naturlige habitat kan den vokse op til 10 meter høj og forgrene sig i klynger dækket af gyldengule torne. Den producerer store hvide, natblomstrende blomster, der bestøves af flagermus og møl, typisk fra forår til sommer.
Brasiliansk søjlekaktus
Pilosocereus chrysostele
Pilosocereus chrysostele er en søjlekaktus hjemmehørende i Caatinga, en sæsonbestemt tør tropisk skov i det nordøstlige Brasilien (Ceará, Paraíba, Pernambuco og Rio Grande do Norte). Den vokser i klynger, der kun forgrener sig nær bunden, og danner opretstående søjler med en blågrøn overflade og lysegule torne, der kan nå op til 3 meter i højden i naturen. Dens blomster springer ud om natten fra en ulden lateral struktur kaldet et cephalium og bestøves hovedsageligt af flagermus.
Blå Fakkelkaktus
Pilosocereus pachycladus
Pilosocereus pachycladus, almindeligvis kendt som Blå Fakkelkaktus eller Blå Søjlekaktus, er en søjleformet kaktus hjemmehørende i Brasilien, nærmere bestemt Caatinga-regionen. Dens mest iøjnefaldende træk er dens intense, voksagtige blå epidermis, som beskytter mod solstråling og vandtab. Den har veldefinererede ribber med areolerne, der bærer gullige torne. Dens blomster er store, hvide og blomstrer om natten, hvor de primært bestøves af flagermus.
Chichipe-kaktus
Polaskia chichipe
Polaskia chichipe er en træagtig, forgrenet søjlekaktus, endemisk for Tehuacán-Cuicatlán-dalen i staterne Puebla og Oaxaca, Mexico. Den vokser i 1.600 til 2.300 meters højde i den tornede vegetation kendt som "chichipera". Den når 4 til 5 meters højde med en defineret stamme og talrige blågrønne grene med 9 til 12 fremtrædende ribber, bevæbnet med korte, grålige torne med mørke spidser. Dens blomster er små (2-3 cm), hvide eller gulgrønne med en central lyserød stribe, med delvist natlig åbning om foråret-sommeren. Frugterne, kaldet chichitunas, er kugleformede, røde og søde bær, der modner midt på sommeren; de spises friske og bruges i syltetøj og håndlavet is. Arten har en lang historie med domesticering og menneskelig forvaltning i dalens oprindelige samfund og betragtes som et grundlæggende kulturelt og fødevaremæssigt element.
Rebutia
Rebutia canigueralii
Rebutia canigueralii er en lille kuglekaktus, der stammer fra de bjergrige regioner i Bolivia, hvor den vokser mellem klipper og stenet jord i store højder. Den danner kompakte kolonier af sfæriske stængler, der sjældent overstiger 10 cm i højden, dækket af fine, hvidlige radiære torne. Om foråret producerer den talrige iøjnefaldende blomster i nuancer af orange, pink eller rød med et kontrasterende center, som åbner sig omkring bunden af stænglen. Det er en langsomt voksende art, der er højt værdsat af samlere på grund af sin lille størrelse, rigelige blomstring og hårdføre natur.
Rød Kronekaktus
Rebutia minuscula
Rebutia minuscula, almindeligvis kendt som den Røde Kronekaktus, er en lille kugleformet kaktus med hjemsted i de bjergrige egne af Argentina. På trods af at den kun når en højde på 8 cm, fremviser den en imponerende blomsterflor af røde, lyserøde og orange tragtformede blomster fra plantens basis hver forår og sommer. Den betragtes generelt som en af de letteste kaktuarter at dyrke og få til at blomstre indendørs.
Rhipsalis
Rhipsalis
Rhipsalis er en slægt af tropiske epifytiske kaktusser, der stammer fra de fugtige skove i Central- og Sydamerika, med nogle arter fundet i Afrika og Sri Lanka. I modsætning til ørkenkaktusser vokser Rhipsalis på træer og klipper i regnskovene, hvor den modtager filtreret lys, høj luftfugtighed og regelmæssig regn. Dens hængende, tynde og leddelte stængler minder om spaghetti eller silkefibre, deraf det populære navn 'spaghettikaktus'. Den producerer små hvide eller cremefarvede blomster om vinteren og det tidlige forår, efterfulgt af gennemsigtige, perlelignende bær. Det er en usædvanligt langlivet plante, der kan leve over 25 år, og den betragtes som ikke-giftig for hunde, katte og mennesker.
Mistelkaktus
Rhipsalis baccifera
Rhipsalis baccifera er en unik epifytisk kaktus, der er hjemmehørende i Central- og Sydamerika. I modsætning til typiske ørkenkaktusar vokser denne tropiske kaktus på træer i fugtige skove, hvor den hænger yndefuldt med cylindriske, forgrenede stængler, der kan nå op til 4 meters længde. Det er den eneste kaktusart, der naturligt forekommer uden for Amerika, idet den også findes i Afrika og Asien.
Koral-rhipsalis
Rhipsalis cereuscula
Rhipsalis cereuscula, kendt som koral-rhipsalis eller riskaktus, er en epifytisk kaktus hjemmehørende i den brasilianske atlantiske regnskov. Den har tynde, segmenterede stængler, der forgrener sig rigeligt i små cylindriske segmenter, der ligner riskorn eller koraller, hvilket giver planten et delikat og hængende udseende, der er ideelt til ampler.
Ledkaktus
Rhipsalis elliptica
Rhipsalis elliptica, almindeligvis kendt som ledkaktus, er en hængende epifytisk kaktus, der stammer fra de fugtige tropiske skove i Brasilien. I modsætning til sine ørkenlevende slægtninge vokser denne junglekaktus uden torne på træer og klipper, hvor den kaskader ned med flade, pagajformede (elliptiske) led, der kan blive op til 2 meter lange. Stænglerne har en dyb mørkegrøn farve, ofte med et skær af lilla eller magenta under kraftigt lys, og i slutningen af vinteren eller det tidlige forår producerer den små, cremehvide til lysegule blomster langs stænglernes rande.
Bladkaktus
Rhipsalis pachyptera
Rhipsalis pachyptera er en tornløs epifytisk kaktus, der stammer fra den atlantiske regnskov i det sydøstlige og sydlige Brasilien (Espírito Santo, Rio de Janeiro, São Paulo, Paraná, Santa Catarina og Rio Grande do Sul). I naturen vokser den på træstammer og fugtige klipper, hvor den danner brede, flade stængler med bølgede kanter, der kan blive op til 1,5 m lange. Cremehvide til gullige blomster viser sig om vinteren, efterfulgt af små gennemsigtige bær.
Håret misteltenkaktus
Rhipsalis pilocarpa
Rhipsalis pilocarpa, kendt som håret misteltenkaktus, er en epifytisk kaktus, der er endemisk for den atlantiske regnskov i Brasilien, oprindeligt fra staterne Espírito Santo, Minas Gerais, Rio de Janeiro, São Paulo og Paraná. I sit naturlige habitat vokser den på træstammer og grene uden at snylte på værten, hvor den absorberer fugt og næringsstoffer fra den fugtige skovluft. Dens cylindriske og tynde stængler, der bliver op til 50 cm lange, starter opretstående og bliver hængende med alderen, dækket af små hvidlige eller grålige børster, der giver den en fløjlsagtig tekstur. Den producerer hvide, duftende blomster med en diameter på 2,5 til 4 cm mellem efteråret og starten af vinteren, efterfulgt af vinrøde, kugleformede bær dækket af børster på ca. 12 mm. I modsætning til ørkenkaktusser har denne skovart brug for filtreret lys og højere luftfugtighed.
Misteltenkaktus
Rhipsalis teres
Rhipsalis teres, almindeligt kendt som misteltenkaktus, er en tropisk epifytisk kaktus, der er hjemmehørende i det sydøstlige og sydlige Brasilien. Dens slanke, cylindriske, hængende skud falder smukt ned fra hængekurve og gør den til en populær stueplante. I modsætning til ørknens kaktusvarianter trives den i fugtige, mere skyggefulde forhold, der efterligner dens naturlige regnskovshabitat, hvor den vokser forankret til trægrene.
Rosekaktus
Rhodocactus grandifolius
Rhodocactus grandifolius, tidligere kendt som Pereskia grandifolia, er en fascinerende primitiv kaktus, der besidder ægte, vedvarende blade – i modsætning til de fleste kaktusar. Hjemmehørende i Brasilien vokser den som en busk eller et lille træ med lange torne på sine træagtige stængler og betagende roselignende blomster, typisk i intense pink- eller magentafarver.
Let pleje Sukkulenter
Vores udvalg af 279 let sukkulenter kombinerer denne kategoris egenskaber med reducerede plejebehov. Perfekt til begyndere, der elsker denne kategori.
Hvorfor vælge Let Sukkulenter?
At kombinere skønheden af sukkulenter med let sværhedsgrad giver dig mulighed for at nyde denne kategori uden overdrevne vedligeholdelsesproblemer. Hver plante er udvalgt for at tilbyde de bedste egenskaber fra kategorien på det plejeniveau, du søger.